 |
 |
|
 |
 |
Lone Pockendahl født 1965
Lone Pockendahl
Jeg er født 1965, gift med Kaj og vi har en fælles søn Silas fra år 2000. Kaj er mekaniker og lidt en "Bil-Nørd", men det passer også meget godt til mit hestenørderi og Silas interesse for geocaching. Hver har vi vores passion.
Kastaniegård, som vi har kaldt vores gård, er meget gammel og vi arbejder i disse år på at renovere det hele, pånær stald og ridehus fra 78, der fungerer udmærket. Stalden er ombygget, højloftet og ventileret og ridehuset er småt, men dejlig tørt, når naturen raser udenfor....
Jeg er uddannet social og sundhedsassistent, har en del pædagogiske kurser, er uddannet tankefeltsterapeut og afslutter snart den 4 årige uddannelse til nlp psykoterapeut fra dansk nlp institut. Jeg har kursus i rideterapi fra
www.helingmedheste.dk
og er uddannet på Blue Berry Hill, hos Susan Kærgård, til basis ride instruktør.
Jobmæssigt har jeg været ansat indenfor psykiatrien, hvor jeg bl.a. arbejdede med rideterapi. Jeg har ligeledes erfaring fra jobs indenfor pædagogik og som sosuassistent i ældreplejen.
Jeg har egen praksis med rideterapi og psykoterapi, underviser dagligt i ridning på mine egne heste og jeg rider langture og laver ridelejre i mine ferier.
Jeg har over 15 års erfaring med egen rideskole. På et tidspunkt med rigtig mange heste og elever. En gang elskede jeg at springe og ride jagter, i dag ligger interessen mere indenfor distance, hvor jeg virkelig føler, at alle mine kompetencer bliver udfordret.
Langturene startede jeg med som 14-15 årig, holdt en pause nogen år og nu rider jeg igen. Jeg tænker tit på, hvor tanken mon kom fra og det nærmeste jeg kommer det, er Cecil Bødkers fantastiske bøger om Silas og den sorte hoppe. Og en bog jeg engang læste der hed "vi tre og hestene i Irland".
Jeg faldt for hesten som 4 årig, da min "onkel Knud" investerede i et travstutteri, med et var hele min verden centreret om heste. Jeg har redet siden 10 årsalderen. Og jeg fik min første hest som 13 årig.
Ridemæsssigt forsøger jeg via indsigt og viden at fjerne tvangen af hesten til fordel for frivillighed og samarbejde. Jeg tror f.eks ikke der findes hverken ulydige heste eller dumme heste, nok snarere heste, der ikke forstår, eller hvor træningen virker ulogisk eller gør ondt.
Og jeg mener, at man som underviser bærer det primære ansvar for at formidle viden og teknik på en måde, så eleven kan forstå og udføre opgaven på en succesfuld måde.
Derfor arrangerer jeg indimellem kurser med bl.a. Christina Holmbæck for at fremme ridning på hestens præmisser og få pudset min egen ridning af... Og derfor er jeg uddannet hos Susan Kærgård på Blue Berry Hill.
|
|
 |